|
|

|
Om plantefrø.dk
Ideen om en frøbutik opstod gennem vores tidligere arbejde, hvor vi bl.a. har krydset og forædlet planter fra forskellige områder af verden, så som Balkan og Afrika. Vi har også haft mulighed for at se og smage en hel del af det fantastiske udbud af plantesorter som findes derude. Vores ønske og plan for frøbutikken er, at give andre muligheden for at få adgang til et udsnit af disse fantastiske planter til køkkenhaven. Derfor vil du kunne finde et anderledes sortiment hos os i forhold til vores konkurrenter.

Carsten Meier, f.1965 Plantebiolog og Plantegenetiker fra Københavns Universitet .
Som grundlægger og direktør for Plantefrø.dk står jeg for det strategiske arbejde for forretningen. Der udover finder og afprøver jeg nye sorter og tager mig af det administrative arbejde.
Jeg har i er en periode arbejdet som forsker ved Københavns Universitet. Her undersøgte vi primært planters vækst og hvordan planter tilpasser sig til omgivelserne. I 2000 stiftede jeg Aresa A/S og patenterede en metode der kunne skræddersy planter til at finde skadelige stoffer i jorden, så som tungmetaller og sprængstoffer. Planterne skiftede farve fra grønne til røde når planterødderne kom i kontakt med tungmetaller eller sprængstof. Du kan læse mere om Aresa her. I 2009 blev selskabet solgt og jeg startede Plantefrø.dk og Plant-Route.

Agnethe Holm, f.1974 Anlægsgartner og Plante-biokemiker fra Kbh. Universitet.
Jeg har de sidste 4 år arbejdet som anlægsgartner, og i Plantefrø.dk vil jeg især stå for udarbejdelse af dyrkningsvejledninger og kunderådgivning i forhold til valg af frø og dyrkning af haven. Jeg har i en periode arbejdet ved Københavns Universitet og for Danisco, hvor jeg fortrinsvist har arbejdet med enzymer fra planter. Efterfølgende har jeg uddannet mig til anlægsgartner på den grønne linje, da det er det praktiske arbejde med planter der ligger mit hjerte nærmest.
"Privat og firmamæssigt danner vi par, og vil tilføre Plantefrø.dk en bred og unik ekspertise".
Med venlig hilsen: Agnethe Holm & Carsten Meier
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|